| |
Giv en hue og red et barn
I år kan du give en gave, der ikke bare holder dig eller dine kære varme i vinterkulden. Den redder også et spædbarns liv.

Martin Brygmann og en række af Red Barnets andre ambassadører støtter kampen mod børnedødelighed.
Se hvorfor.
Køb din egen hue - og send en hue til Afrika
En lille hue kan redde et barn fra at dø. Og derfor er gaveidéen fra Red Barnet ganske enkel: Forær dig selv eller en, du vil holde varm en hue – og så sender vi huer og andre sundhedsydelser til spædbørn i Afrika.
Huen koster 199 kroner. Køb den i Red Barnets shop.
Hvert tredje sekund dør et barn
Den 5. oktober lancerede Save the Children sin største globale kampagne til dato. Kampagnen sætter fokus på de ni millioner børn under fem år, der dør hvert eneste år – det er et barn hvert tredje sekund.
Mange af børnene dør af banale sygdomme som lungebetændelse, diarré og mæslinger, men også af malaria og aids. Der er ofte tale om sygdomme, som man kan forebygge eller behandle med billig medicin. Årsagen til dødsfaldene er manglende adgang til sundhedsydelser for gravide, mødre, nyfødte og mindre børn.
Red Barnet vil bidrage til at nedbringe børnedødeligheden med 2/3 inden 2015. Det betyder, at livet vil blive reddet for flere end fem millioner børn.
Giv børn en chance for at overleve - giv en hue eller et bidrag til medicin og sundhedsydelser. Se her hvordan:
 |
Giv en hue
Red Barnets hue er dobbelt så god som andre gaver: Du får en flot hue, du give en, du vil holde varm i Danmark – og samtidig sender Red Barnet en hue til et nyfødt barn i Afrika. Oven i huen sørger du for, at børn der har brug for det, får antibiotika, medicin og vacciner.
Huen koster kun 199 kroner og kan købes i Red Barnets shop. |
| |
|
|
|
Jeg strikker selv en hue
Når du har strikket din hue, skal du sende den til Red Barnet, så sender vi den videre til Afrika. Se hvordan du gør.
Vigtigt:
- Huen skal passe i størrelsen til en nyfødt
- Vi opfordrer til at strikke huen i bomuld eller akryl.
Mangler du en strikkeopskrift, kan du finde den på Hendes Verden eller Knitalot.
Vi modtager huer frem til 1. april 2010. |
| |
|
 |
Din underskrift kan bekæmpe børnedødelighed
Vær med til at råbe verdens politikere op og styrk kampen for at give børn en chance for at overleve.
Giv os din underskrift. |
Kadijas første fødselsdagsgave
Kadiatus baby Kadija har fået en gave, der kan komme til at betyde, at hun overlever sine første fem leveår. Gennem Red Barnets sundhedsklinik i slumkvarteret Kroo Bay i Sierra Leone har hun nemlig fået en hue. 
– Jeg er meget glad for huen. Som mor bekymrer jeg mig for, om jeg kan skaffe nok mad og tøj til mine børn. Der er oversvømmelser, hvor vi bor, og det bliver meget koldt, når vandet kommer ind i huset, siger Kadiatu.
Uden sin hue ville Kadija være i fare for at få for eksempel lungebetændelse – en sygdom, der koster 2 millioner børn livet hvert år.
Se videoindslag om lungebetændelse i Ethiopien, hvor omkring 400.000 børn under fem år dør hvert år.
Det går din støtte til
Når du støtter kampagnen Giv en hue og red et barn, støtter du blandt andet Red Barnets projekter i Uganda, Etiopien og Sierra Leone. Projekterne arbejder med bekæmpelse af børnedødelighed på forskellige måder, bl.a. sundhedsydelser til nyfødte og småbørn, bekæmpelse af hivsmitte fra mor til barn, bekæmpelse af børneægteskaber og tidlige fødsler. Samtidig støtter du Red Barnets øvrige arbejde for udsatte børn i Danmark og resten af verden. Læs mere om sundhed og børnedødelighed.
|