|
Når børn er ofre for seksuelle overgreb
Børn og seksualitet
Børn har en naturlig nysgerrighed i forhold til deres krop. Men først i forbindelse med puberteten begynder de langsomt at udvikle en voksen seksualitet. Fordi et barn har udviklet bryster og behåring, er det ikke ensbetydende med, at de følelsesmæssigt er parate til at indgå i seksuelle aktiviteter med en partner – og da slet ikke med en ældre partner. Voksne oplever i dag, at børns sprog og attitude har en mere seksuel karakter. Dette er fordi børnene i deres leg kopierer fra virkeligheden, og ikke fordi børn i dag er tidligere klar til at have seksuelle relationer.
Hvem er ofrene?
Drenge og piger i alle aldre kan blive ofre for en udspekuleret seksuel krænker. Og børn fra alle sociale lag i samfundet. Det er umuligt at kategorisere ofre for seksuelle krænkere, men børn, der har et lavt selvværd og mangler god voksenkontakt er i højere risiko. De længes meget efter positiv voksen opmærksomhed, og kan derfor være nemmere at manipulere eller presse.
Når det drejer sig om kontakt, der skabes på internettet, viser undersøgelser, at helt unge teenage-piger har størst risiko for at møde seksuelle krænkere. Det kan være piger fra alle sociale lag, men det er typisk piger, der har ringe voksenkontakt og lavt selvværd. Disse piger er ofte mere ukritiske over for fremmede, og de kommer lettere til at skabe sig idealiserede fantasier om de mennesker., de får kontakt med.
Følgerne af et overgreb
Et seksuelt overgreb er, afhængig af omfang og varighed, traumatiserende i større eller mindre grad. Barnets opfattelse af intimitet og kropskontakt mellem mennesker bliver forstyrret eller ødelagt. Børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, oplever ofte stor skam og dyb ensomhed.
Især i forbindelse med de overgreb, hvor krænkeren anvender manipulerende og forførende teknikker for at få barnet til at medvirke, vil barnet opleve, at det bliver invaderet uden at kunne beskytte sig. Den største traumatiserende virkning på barnet er ofte det tillidsbrud eller følelsesmæssige omsorgssvigt, som barnet oplever, når en person det kender og stoler på, ændrer sig til at foretage overgreb på barnet.
Det er vigtigt, at et barn som har været udsat for seksuelle overgreb, får hjælp til at afklare hvad der er behov for efterfølgende. Nogle kan bruge et par rådgivende samtaler, mens der i alvorlige tilfælde er behov for terapeutisk hjælp til at bearbejde den stærke psykiske belastning, som overgrebene har forårsaget. Læs mere om behandling efter seksuelle overgreb.
Hvorfor siger de det ikke?
Børn, der har været udsat for overgreb, oplever ofte en stor skam og et stort ansvar for at overgrebene fandt sted. De føler, at det var deres egen skyld – de kunne jo bare have sagt nej. Men det er altid den voksnes ansvar.
Før en seksuel krænker forgriber sig på et barn, vil han ofte bearbejde og manipulere barnet. Krænkeren opbygger bevidst en stor loyalitet og en tillid hos barnet og giver i starten af forløbet barnet stor opmærksomhed og gode oplevelser. De udveksler måske hemmeligheder og lover hinanden evig troskab. Når den voksne krænker begynder at kræve deltagelse i seksuelle aktiviteter, er det svært for barnet at sige nej. Nogle gange truer krænkeren barnet til tavshed, men andre gange tier børnene på grund loyalitet eller på grund af skyld og skam. Denne proces kaldes grooming.
Læs mere om signaler, rådgivning og behandling.
Litteratur
Det bliver sagt
Kristian Ditlev Jensen, 2001 (Gyldendals Forlag).
At bestige bjerge. Gruppeterapi for seksuelt misbrugte mænd.
Jette Lyager og Lone Lyager, 2005 (Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte)
101 pojkar. En studie om sexuella overgrepp.
Börje Svensson, Rädda Barne | 
