Mord på gadebørn 747 børn og unge op til 23 år blev dræbt i 2003 Gadebørnsorganisationen Casa Alianza har sammen med Ombudsmandens kontor - også kaldet Menneskerettighedskommissionen, undersøgt og fundet ud af, at 747 børn og unge under 23 år blev myrdet i Guatemala i 2003. Af dem var 229 børn under 18 år. Der er mistanke om, at rivaliserende bander, som får gadebørn ind i narkohandel, står bag en del af mordene. Men politiet er også i søgelyset, efter at nogle lig havde været udsat for tortur. Politiet er kendt for at bruge hårde udspørgningsmetoder under deres ”oprydningsaktioner”. Men da der blot falder dom i fem procent af alle mordsager i Guatemala, kan det ikke bevises.