» Nyheder » Nyhed

Nyhed

Nyheder

Nyhedsbrev eksemple

Nyt fra Red Barnet

Tilmeld dig Red Barnets
månedlige nyhedsbrev

Se tidligere nyhedsbreve


Sådan hjælper vi Sydsudan

24-02-2012

Foto: Kirsten Larsen/Red Barnet

Verdens nyeste stat – Sydsudan – har sit at kæmpe med. Etniske konflikter, klimaforandringer og en voksende fødevarekrise. Men ved at støtte børnene og de unge er Red Barnet med til at hjælpe landet med at komme godt fra start.

Da Sydsudan den 9. juli 2011 opnåede selvstændighed, havde mere end 40 års borgerkrig sat sit præg på landet, som stod allerøverst på den triste liste over verdens værste lande at være barn i.

Men Red Barnets støtte til landets børn og unge skal være med til at vende udviklingen i en positiv retning.

I efteråret brød væbnede konflikter mellem en række etniske grupper ud i lys lue og tvang titusinder af mennesker på flugt. Og konflikterne er stadig i gang.

Både konflikterne, flygtningestrømme, klimaforandringer, stigende fødevarepriser og fejlslagne høster har gjort landets fødevaresituation langt mere usikker inden for det seneste år.

I øjeblikket risikerer 1,1 million mennesker i Sydsudan at komme til at sulte i nær fremtid. Og hvis konflikterne fortsætter, og fødevarepriserne bliver ved med at stige, vil tallet vokse yderligere.

Akut og langsigtet
Skal situationen forbedres, er det vigtigt at sætte ind på flere fronter samtidig. Derfor arbejder vi både med nødhjælp og det langsigtede udviklingsarbejde.

Red Barnet har arbejdet i Sydsudan i 20 år, og vi arbejder i ni ud af ti stater med at sørge for lægehjælp og sundhedspleje, ernæring, uddannelse, beskyttelse af børn og udvikling af familiers muligheder for at brødføde sig selv.

I staterne Equatoria og Jonglei hjælper vi blandt andet de kronisk og akut underernærede børn. F.eks. kan mange liv reddes ved, at børnenes mødre kommer i Red Barnets støttegrupper, hvor mødre lærer at lave næringsrige måltider af de fødevarer, de nu har, til deres børn.

Ringe i vandet
Men det langsigtede arbejde er mindst lige så vigtigt. Gennem vores ungdomsprogrammer giver vi unge sydsudanesere en uddannelse og kvalifikationer, der er nøje afstemt med, hvad de lokale arbejdsmarkeder efterspørger.

På Red Barnets såkaldte TVET-centre (Technical Vocational Education and Training) får de unge tekniske erhvervsuddannelser og træning. Og helt basale læse-, skrive- og regnekundskaber får de gennem støtte til almindelig skolegang eller alternative programmer for ældre unge, der kun har gået meget lidt i skole.

I Red Barnets ungdomsklubber bliver de unges sociale kompetencer styrket, og vores samarbejde med lokale virksomheder og de lokale myndigheder betyder, at de unge bliver ansat i stillinger, hvor de kan være med til at udvikle deres lokalsamfund.

Den positive udvikling spreder sig som ringe i vandet. For den hjælp, de unge får, både økonomisk, socialt og politisk, er med til at gøre dem til kompetente voksne.

De kan være med til at løfte deres lokalsamfund – og på sigt det unge land – ud af fattigdom.

Her fortæller Emmanuel Yak Bol, der er blevet uddannet snedker gennem vores uddannelsesprogram, om sit liv, som han er meget glad for.

Her fortæller Chol Daniel Dau Dau, der siden april 2011 har været studerende på et af vores TVET-centre, hvordan det har ændret hans liv.

Relaterede nyheder:
Støt nu
Kredit kort

Giv dit bidrag

Hjælp udsatte børn

Beløb, DKK

STØT
Så langt rækker DIN støtte:
100 kr.
Penicillin til 10 børn

200 kr.
Fødselshjælpspakke til fire mødre

500 kr.
Baby-kit (bleer, tæpper, salve) til én nyfødt