» Nyheder » Nyhed

Nyhed

Nyheder

Nyt fra Red Barnet

Tilmeld dig Red Barnets
månedlige nyhedsbrev


”Her lærer børnene at give slip”

26-02-2013

Foto: Hedinn Halldorsson

FAKTA
Flygtningestrømmen fra Syrien tæller en million mennesker – heraf er lidt over halvdelen børn.

De mange hundredetusinde mennesker er flygtet til blandt andet nabolande som Jordan, Irak og Libanon, hvor Red Barnet har hjulpet snart 250.000 mennesker.

I Jordan har Red Barnet nået ud til knap 160.000 nødlidende med blandt andet særlige beskyttede områder for børn og uddeling af mad og vintertøj.
En vigtig del af Red Barnets arbejde for de mange hundrede tusinde syriske flygtningebørn er at skabe et fristed for dem. I den jordanske by Irbid mødte Red Barnet den 27-årige enke og mor til fire Hiba. Her er hendes fortællling.
 
- Vi flygtede på grund af bombningerne. Jeg var bekymret for børnene. Vi har nu været i Jordan i næsten otte måneder. I starten boede vi i kong Abdullah flygtningelejren, men da min svoger købte mig ud mod kaution, flyttede vi hertil, fortæller Hiba hvis mand blev dæbt i krigen.
 
- Jeg tager til workshops med mine børn, for jeg har ikke nogen til at tage sig af min yngste. Jeg synes, de skal deltage, fordi de har brug for at komme ud; de har brug for at tænke på noget andet. Og det er tydeligt, at de har det bedre efter en workshop, fortæller hun og fortsætter:

- Shadi var blevet temmelig aggressiv, men nu er han sig selv igen – han er roligere nu. På workshoppen lærer børnene at give slip på deres følelser. De læser ikke i Koranen, og de får ikke undervisning i sprog. De bliver bare underholdt som børn.

Klik her og støt Syriens børn gennem Børnekatastrofefonden 
 
Familier bor tæt sammen 
Hiba er fra Dara´a. Hun bor nu i en lille 2-værelses lejlighed i Irbid sammen med sine fire børn, svigermor og andre medlemmer af sin afdøde mands familie.

Familien bor gratis i en boligblok med i alt 24 lejligheder i centrum af Irbid. En mand fra Qatar betaler husleje, el og vand for alle lejligheder. Hver lejlighed huser mellem to og tre familier, og der bor op mod 200 mennesker i bygningen. 

Læs spørgsmål og svar om situationen i landene omkring Syrien og Red Barnets indsats
 
Et år uden en far til børnene
- Militæret plejede at komme hen til vores hus. Der var også snigskytter. Jeg mistede min mand sidste februar. Det er et år siden, og jeg savner ham meget. Børnene savner ham, selvom den yngste aldrig lærte ham at kende, siger Hiba og forklarer, at hendes mand ikke var en kriger men civil, og at han plejede at gå til demonstrationer i Syrien.

- Den dag han døde, havde han og de andre samlet sig foran moskeen, før demonstrationen skulle begynde. Militæret kom, og der var snigskytter til stede. Han var en af dem, der blev skudt foran moskeen, fortæller hun. 
 
Interviewet foregår i Hibas soveværelse. Udenfor værelset sidder hendes svigerfamilie og ser fjernsyn. Hiba sidder på sin seng med ryggen mod vinduet, mens hendes tre yngste børn leger med bamser.  
 
Workshops er et fristed
- Jeg kan fortsætte på den her måde, så længe det er nødvendigt. Og det er ikke noget problem at bo så tæt sammen med alle de andre. I starten kendte vi ikke de andre familier, men det gør vi nu. Mine børn går aldrig ud, bortset fra når de går til en Red Barnet workshop, eller når Noor går i skole, siger Hiba og uddyber:

- Jeg kender ingen her. Det her er ikke vores land, og jeg er ret beskyttende - jeg kan ikke have min ældste datter gående alene på gaden. Det er også derfor, de nyder workshops’ene. 
 
 
  
 
Relaterede nyheder:
Støt nu
Kredit kort

Giv dit bidrag

Hjælp udsatte børn

Beløb, DKK

STØT
Så langt rækker DIN støtte:
100 kr.
Penicillin til 10 børn

200 kr.
Fødselshjælpspakke til fire mødre

500 kr.
Baby-kit (bleer, tæpper, salve) til én nyfødt


Footer link