| |
Red Barnet i Kina
Jordskævet, der ramte Kina den 12. maj, er det værste jordskælv i 30 år. Det ramte Wenchuan i Sichuan-provinsen og medførte enorme ødelæggelser. Red Barnet arbejder i døgndrift for at hjælpe de overlevende.
Red Barnet hjælper børnene
Over 65.000 mennesker har mistet livet, og flere tusinder savnes stadigvæk. Omkring 360.000 er sårede, og 80 procent af bygningerne i området er faldet sammen. Mange tusinder er savnede - og det anslås, at mange stadig er begravet i ruinerne.
De mange børn, som er blevet forældreløse, hjælper Red Barnet igennem oprettelse af sikre zoner, hvor de får omsorg, mad, tilbudt lege aktiviteter, midlertidig skolegang og psykosocial støtte. Red Barnet hjælper også med at spore forældrene til de mange børn, som endnu ikke ved, om deres forældre eller familiemedlemmer har overlevet det voldsomme jordskælv. Red Barnets psykolog, Anne Sophie Dybdal, er på vej til katastrofeområdet, hvor der venter en stor opgave i at sikre, at børnene får bearbejdet de voldsomme oplevelser, jordskælvet har påført dem.
Red Barnet har støttet hjælpearbejdet med 250.000 kroner fra Udenrigsministeriet til indkøb af nødhjælpsartikler og oprettelse af sikre zoner for børn.
Foto: Qilai Shen/Panos/Save the Children |