Rosenørns Allé 12, 1634 Kbh. V - Tlf: 3536 5555 - redbarnet@redbarnet.dk - Giro: 5404312
English
Søg
International Alliance

  
  
  
  
  
  
  

Print Print   
 
 

Konference: Fra kigger til krænker
- om bekæmpelse af børneporno (overgrebsbilleder af børn)

Den 28. marts 2006 afholdte Red Barnet konferencen Fra kigger til krænker i Bella Center København.

Bliver man krænker af at kigge på billeder af seksuelle overgreb med børn på internettet? Og kan man i givet fald forebygge det? Hvem producerer billederne? Hvem er forbrugerne af disse billeder? Hvor stort er problemet egentlig?

Disse spørgsmål blev belyst på konferencen, der også satte fokus på, hvorfor det er vigtigt at identificere og hjælpe børnene på overgrebsbillederne.

Red Barnet har siden 1998 været aktiv i kampen mod børneporno, eller rettere billeder af seksuelle overgreb på børn. Dette emne vækker mange følelser hos de fleste, men samtidig er det forbundet med manglende viden, myter og fordomme. Red Barnet valgte at samle nogle internationale eksperter på området, for at formidle den nyeste viden. I forbindelse med konferencen udgav Red Barnet en bog, som omhandler de forskellige problemer med it-relaterede seksuelle overgreb på børn.