Rosenørns Allé 12, 1634 Kbh. V - Tlf: 3536 5555 - redbarnet@redbarnet.dk - Giro: 5404312
English
Søg
International Alliance

  
  
  
  
  

Print Print   
 
 

Trafficking - Handel med børn
 
Menneskehandel - også kaldet trafficking - er et globalt fænomen. Et skøn lyder på, at ca. 1.2 mio. børn bliver trafficked hvert år.
 

Hvorfor handles der med børn?
Handel med børn kan have mange forskellige formål, men ofte bliver børnene solgt til prostitution, udnyttelse til kriminalitet eller tvangsarbejde. Nogle børn bliver handlet af kriminelle netværk, andre sælges af deres, som regel, fattige familier.

Generelt bliver flere piger end drenge trafficked, hvilket bl.a. skyldes, at piger i en del lande har lavstatus og dermed ikke i samme omfang som drenge kommer i skole. Det forringer naturligvis pigernes muligheder for at få et arbejde og dermed bliver de en økonomisk byrde for familien. De mennesker, der tjener penge på at sælge andre (de såkaldte traffickers), udnytter disse fattige og sårbare børn og unge, der håber på et bedre liv i et andet land.

Det sker også, at børn bliver trafficked internt i deres eget land, f.eks. fra et fattigt landområde til hovedstaden. Her ender mange af børnene på bordeller, hvor de ofte bliver udnyttet af både lokale og turister (sexturisme). I begyndelsen bliver børnene ofte lovet et almindeligt arbejde, men når de kommer frem til bestemmelsesstedet, er virkeligheden en anden. Nu står de måske i en fremmed kultur, kender ikke sproget og bliver ofte afkrævet penge af deres traffickers for transport, mad osv. Den gæld, de har opbygget til deres traffickers, kan bruges til at presse dem ud i f.eks. prostitution for at betale ”lånet” tilbage. 

De fleste børn, der bliver misbrugt i de rige vesteuropæiske lande, kommer fra Central- og Østeuropa, Balkan og visse lande i Afrika og Asien.
 

Hvad gør Red Barnet?
For 4 år siden begyndte Red Barnet og 4 lokale ngo'er i Bangladesh og Vestbengalen, som de allerførste, med at sætte fokus på problemet med trafficking af børn fra Bangladesh til prostitution i Indien. I dag hjælper Red Barnet i samarbejde med de lokale ngo'er børn tilbage til Bangladesh, hvor de i første række sikres den nødvendige psykologiske, medicinske og juridiske hjælp. Herefter får børnene tilbud om uddannelse og hjælp til at blive genforenet med deres familier. Centralt i arbejdet er også at forebygge trafficking og børneprostitution, og få regeringerne til at gå mere aktivt ind i at løse problemerne.

Red Barnets hotline til anmeldelse af porno med børn vil give mulighed for anmeldelse af viden eller mistanke om børn, der er misbrugt i prostitution i Danmark.

Red Barnet søger gennem samarbejde indenfor Red Barnet alliancen - Save the Children at påvirke det internationale samfunds indsats mod trafficking ved at etablere en global fortalerstrategi. Det betyder, at Internationalt Red Barnet arbejder på alle politiske niveauer for at sætte trafficking og børns rettigheder på den politiske dagsorden.

 
 
 
Nyheder om trafficking
02-09-2008  Indisk 'Katrina' gør børn udsatte for menneskehandel
04-07-2007  28 nye børnepornosider om ugen
28-02-2007  Ny handlingsplan er uambitiøs
15-01-2007  Ny rapport om handel med børn i Danmark
16-10-2006  Handlede børn er ofre
04-10-2006  Giv handlede børn en chance
08-06-2006  Børnehandel