» Fonde og EU » Eksempler på fondssamarbejde

Eksempler på fondssamarbejde

Fonde og EU

Nyhedsbrev eksemple

Nyt fra Red Barnet

Tilmeld dig Red Barnets
månedlige nyhedsbrev

Se tidligere nyhedsbreve


Ministeren møder flygtningebørn

01-02-2012

Udviklingsministeren (th) på besøg i en flygtningelejr i Somaliland, hvor Red Barnet arbejder med udsatte børn og gadebørn. Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling var også med under besøget. Foto: Camilla Erika Lerberg/Red Barnet

Den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), har netop besøgt Red Barnets projekt for de mange børn, der er på flugt fra hverdagen i Somaliland.

Statehouse IDP Camp, Somaliland. En flygtningelejr for internt fordrevne familier. Her bor omkring 3.500 familier – i alt ca. 23.000 mennesker. Over halvdelen af dem er børn.

Her møder Danmarks udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), nogle af de tusinder af børn, som er flygtet fra krig, fattigdom, misbrug og overgreb, og børn, der lever på gaden.

Han sætter sig ned med seks børn, der alle på hver sin måde har oplevet at flygte fra hverdagen. Nogle af dem bor i flygtningelejrene, andre er gadebørn. Fælles for dem alle er, at de ingen stabilitet og tryghed har i deres hverdag.

- Har du nogensinde før prøvet at sidde og tale med børn fra Somaliland, som du gør nu?, spørger Muhedin på 13 år ministeren:

- Nej, det har jeg faktisk ikke. Det er første gang, jeg prøver det. Men det er jo rigtig godt og sådan, man skaber demokrati, siger Christian Friis Bach og fortsætter:

- Jeg kan høre, at I har rigtig mange udfordringer i jeres hverdag, og at det er svært at være barn i Somaliland. Men jeg håber det bedste for jer, og jeg håber på, at den hjælp, I får fra Red Barnet, er med til at gøre det lidt bedre for jer.

Hvordan kan du hjælpe os?
- Hvordan kan du hjælpe os?, vil gadedrengen Eid på 16 år vide.

- Jeg håber, at I sammen med Red Barnet kan finde nogle løsninger og skabe nogle muligheder for jer. Det er derfor, vi er her i dag. Vi vil gerne sikre hjælpen til befolkningen her i Somaliland sammen med Red Barnet, siger Christian Friis Bach.

Et farligt sted
Lejren har eksisteret i 20 år, og mange af børnene er født her. Der kommer dog stadig nye familier til, som flygter fra tørken og kampene i det centrale og sydlige Somalia.

I lejren er der hverken vand, sanitet eller elektricitet. Familierne bor i små telte, som de selv har bygget ud af blik, stof, træstykker, og hvad de ellers har kunnet finde.

De små telte ligger tæt, de fleste max en meter fra hinanden. Mad er her ikke meget af. Men man hjælper hinanden. De fleste børn får et måltid mad om dagen på den ene eller anden måde.

Her er enormt støvet og beskidt, med geder, der render rundt. Og alting foregår samme sted. Køkken, toilet og sovested er det samme sted. Familierne her har meget svært ved at finde et andet sted at bo. De har ingen penge til at købe et stykke jord uden for lejren.

Det er også et meget farligt sted for børn. De er i stor risiko for overgreb, da der ikke er nogen myndigheder til at kontrollere området. De færreste børn går i skole, for deres forældre har ikke råd til skolepenge eller uniformer.

- Det har gjort stort indtryk på mig at møde børnene her i dag og få mulighed for at høre deres historier fra dem selv. Det er så vigtigt at sikre børns rettigheder og beskytte dem. Det kan jeg se, at I forsøger her, siger Christian Friis Bach.

I forbindelse med Danmarks Indsamling den 3. februar støtter Red Barnet flygtningebørn og gadebørn i Somaliland.

Læs mere om projektet i Somaliland og Danmarks Indsamling her

 

Relaterede nyheder:
Støt nu
Kredit kort

Giv dit bidrag

Hjælp udsatte børn

Beløb, DKK

STØT
Så langt rækker DIN støtte:
100 kr.
Pencillin til 10 børn

200 kr.
Fødselshjælpspakke til fire mødre

500 kr.
Baby-kit (bleer, tæpper, salve) til én nyfødt