Til forsiden
Sitemap English website
 
  
  
 
  » Sexmisbrug og trafficking  » Chat og mobil    Print

26-02-2008
Nuanceret debat om Grønland

Danske skoleelever skal have et mere nuanceret billede af Grønland, mener Red Barnet, der udgiver nyt undervisningsmateriale.

- Da jeg besøgte Grønland, blev jeg overvældet af naturen og den enorme gæstfrihed, men samtidig blev jeg fra starten mindet om den barske virkelighed, som alt for mange grønlandske børn og unge lever i. Disse modsætninger og nuancer i børnene og de unges liv er så vigtige at forstå, hvis man skal kunne deltage kvalificeret i den aktuelle debat om Grønland, siger Red Barnets generalsekretær, Mimi Jakobsen.

Det nye undervisningsmateriale giver i ord og billeder et snapshot af livet for Grønlands børn og unge på godt og ondt. Materialet indeholder alt fra interview med børn og unge til artikler om Grønlands historie og klimaforandringernes voldsomme konsekvenser for verdens nordligste ø. Samtidig skildrer grønlandske børn og unge selv deres liv gennem egne billeder af hverdagen i bygder og storby.

Interview med Kronprins Frederik

Red Barnet har arbejdet i Grønland siden 1949 og støtter i dag driften af væresteder for børn og unge i Nuuk, Qaanaaq og Upernavik. Værestedet i Qaanaaq er støttet af H.K.H. Kronprins Frederik, som har boet i det lille samfund gennem to måneder.

I et nyt interview i Red Barnets undervisningsmateriale fortæller han åbenhjertigt om sit tætte forhold til lokalbefolkningen i Qaanaaq og især til børnene, der har fået en særlig plads i Kronprinsens hjerte.

- Kronprins Frederik har været meget tæt på børnene og de unge i deres hverdag og har med egne øjne set både forsiden og bagsiden af medaljen. Det har ikke bare betydet, at værestedet i Qaanaaq har fået økonomisk støtte, det er der også kommet mange gribende og alvorlige refleksioner ud af. Dem deler Kronprinsen med os i undervisningsmaterialet, og det er vi naturligvis meget glade for, siger Mimi Jakobsen.

Download eller bestil hæftet: Grønlands børn og unge


 
Støt Red Barnet
Det nytter at støtte. Du kan støtte med både penge og tid, som privat og som virksomhed.
Tilmeld nyhedsbrev
Følg Red Barnets arbejde i Danmark og resten af verden.              

Red Barnet Ungdom Red Barnet     Rosenørns Allé 12     1634 København V
Tlf. 3536 5555     Fax 3539 1119      redbarnet@redbarnet.dk     
Bank: reg. 5016 kontonr. 109266-8     CVR: 6340 7216
Red Barnet alliance
Red Barnet shop
Krig og katastrofer
Danmark og Grønland
Sexmisbrug og trafficking
Sundhed og hiv og aids
Børnearbejde