11-01-2010 Gav deres præmier til afrikanske børn
Halvdelen af de 40.000 deltagere i Eik Banks julekonkurrence valgte at give Red Barnet deres præmie. Pengene går til uddannelsesprogrammer i Afrika.
Ville du sige ja til en ekstra julegave? Eller ville du give pengene til Red Barnets uddannelsesprojekter i Afrika? Eik Bank har spurgt danskerne, og hver anden af de knap 40.000 besvarelser faldt ud til børnenes fordel.
- Jeg er ovenud tilfreds med, at hver anden dansker har valgt at donere deres julegave til Red Barnets uddannelsesprogram. Det viser, at danskerne trods krisen ønsker børnene en bedre fremtid, Mogens Damgaard, Kommunikationschef i Red Barnet
Eik Bank har doneret i alt kr. 61.193,50 til Red Barnets uddannelsesprogram i Afrika. Beløbet svarer til at sende 153 afrikanske børn i skole i et år eller give 3.400 afrikanske skolebørn en skolebog.
Foto: Louise Dyring / Red Barnet
|