Til forsiden
Sitemap English website
 
  
  
 
  » Nyheder    Print

07-05-2008
30.000 familier har fået nødhjælp i Myanmar

Hjælp børnene i Myanmar:
  • SMS KATASTROFE til 1277 - 150 kr. + alm. takst
  • Ring 90565756 - 100 kr.
  • støt online: Børnekatastrofefonden
  • Red Barnet er som en af de eneste organisationer til stede i Myanmar og har, siden cyklonen ramte landet, givet nødhjælp til mindst 30.000 familier.

    Red Barnet vurderer, at mindst 2 millioner mennesker er blevet hjemløse - hvoraf 40 % er børn -og fortsætter sit arbejde med at sørge for husly, mad, vand, medicin og vandrensningstabletter til de mange ofre.

    Foto: Will Baxten/WPN Foto: REUTERS/Stringer, alertnet.org

    - Vi har knap 500 medarbejdere i landet i forvejen, og det har gjort, at vi har kunnet rykke ud med hjælp kort efter katastrofen. Og tid betyder utroligt meget – i sær for børnene, der er de mest sårbare i katastrofesituationer fysisk såvel som psykisk, siger Birgitte Munck Eriksen, nødhjælpskoordinator i Red Barnet


    Børn udnyttes groft i katastrofer
    Red Barnet sørger for at lave såkaldte sikre zoner for børnene, fordi de ofte i katastrofer er ekstremt udsatte for vold, overgreb og udnyttelse.
     
    - Børn, der er blevet væk fra deres familier, flakker alene omkring, og både under og efter en katastrofe er der stor risiko for, at de bliver bortført til slavearbejde, tiggerindustrien eller prostitution. Trafficking er allerede et stort problem i Myanmar, ved vi fra vores mangeårige arbejde derfra, fortæller Anne-Sophie Dybdal, psykolog i Red Barnet.

    Red Barnet arbejder på at finde børnenes familier eller hjælpe med at få børnene sikkert anbragt hos voksne der vil tage sig godt af dem.

    I de sikre zoner vil børnene også have mulighed for at lege og fortælle om deres oplevelser og følelser.

    - Efter så store katastrofer vil mange børn være stærkt chokerede og angste. De sikre zoner giver en vis fornemmelse af struktur og orden i et liv, der er vendt helt på hovedet. Børn har hurtigst muligt brug for en følelse af normalitet, siger Anne-Sophie Dybdal.

    Red Barnet stor i Myanmar
    Red Barnet alliancen – Save the Children har arbejdet i Myanmar siden 1995 og har 27 programkontorer i 10 ud af 14 stater. Vi har projekter og programmer indenfor børnebeskyttelse, sundhed, ernæring, uddannelse, hiv/aids, fødevaresikkerhed, og mikrofinansiering.

    Støt børnene i Myanmar:
    SMS KATASTROFE til 1277 og støt med 150 kr.
    Giro: 805 4339 / netbank 01

     
    Støt Red Barnet
    Det nytter at støtte. Du kan støtte med både penge og tid, som privat og som virksomhed.
    Tilmeld nyhedsbrev
    Følg Red Barnets arbejde i Danmark og resten af verden.              

    Red Barnet Ungdom Red Barnet     Rosenørns Allé 12     1634 København V
    Tlf. 3536 5555     Fax 3539 1119      redbarnet@redbarnet.dk     
    Bank: reg. 5016 kontonr. 109266-8     CVR: 6340 7216
    Red Barnet alliance
    Red Barnet shop
    Krig og katastrofer
    Danmark og Grønland
    Sexmisbrug og trafficking