10-09-2008 Red et barn for to 25-ører
Fra oktober 2008 udgår 25-øren som møntfod. Red Barnet opfordrer danskerne til at give deres mønter til verdens udsatte børn.
25-ørerne kan bl.a. indleveres i Arbejdernes Landsbank - kampagnen kører oktober måned ud.
- For to 25-ører kan vi behandle et barn i Afrika mod diarré – og det kan betyde forskellen på liv og død, siger kommunkationschef i Red Barnet, Mogens Damgaard.
En blyant er guld værd
- I nogle lande kan man f.eks. købe en blyant for en 25-øre. Det lyder måske ikke særligt spændende for danskere, men for mange afrikanske børn er det at have en blyant i skolen langt fra en selvfølge, siger Mogens Damgaard.
Han understreger samtidig, at jo flere 25-ører, danskerne giver, desto mere kan Red Barnet hjælpe børn med at komme i skole og børn, der udnyttes seksuelt eller til børnearbejde.
Siden april måned har danskerne kunne putte deres mønter i Red Barnets indsamlingsbøsser i hele landet.
Det får man for pengene:
- For otte 25-ører kan et afrikansk barn få en mæslingevaccine
- For otte 25-ører kan et afrikansk barn få en malariatest
- For seksten 25-ører kan et barn blive behandlet for malaria
|