Til forsiden
Sitemap English website
 
  
  
 
  » Nyheder    Print

22-03-2007
Sri Lankas flygtningelejre er overfyldte

Kampe mellem den srilankanske regeringshær og de tamilske tigre har tvunget tusinder af mennesker på flugt fra deres hjem. Det anslås, at antallet af internt fordrevne i Batticaloa området er steget fra 88.000 til 125.000 – og det blot på få dage. Indenfor de næste to uger forventes tallet at stige til omkring 214.000. Omkring 45.000 børn lever i øjeblikket i lejre og centre på grund af konflikten.

Mangel på mad og vand
På grund af de overfyldte lejre advarer FN’s fødevareprogram nu om, at madlagrene i området vil slippe op i løbet af april, hvis ikke der kommer en ny bevilling hurtigt. Forholdene for de tamilsk internt fordrevne er nu så forfærdelige, at det kan karakteriseres som en humanitær katastrofe, fortæller Red Barnet i Norge.

Skolebørns liv i fare
Det er ikke kun vilkårene for de internt fordrevne, der er under al kritik. I kraft af at kampene er taget til, så er hundredvis af skolebørns liv kommet i fare. Batticaloas skole ligger faretruende tæt ved hærens lejr, hvorfra der bliver affyret bombardementer.

Red Barnet mener, at de skoler bør lukkes midlertidigt - børnene skal i stedet blive i hjemmet, hvor sikkerheden trods alt er bedre. Hellere det end at være i ekstremt sårbare og usikre omgivelse. For det er børnene, der betaler prisen i denne her konflikt. De lever med farerne hver eneste dag. Mange tusinde børn har fået deres liv vendt op og ned, og de er bange. De børn, som er udsat for konstante bombardementer, bliver traumatiseret, og der har været eksempler på, at skolepiger er besvimet efter at have hørt den forfærdelige lyd af skud.

Red Barnets støtte i Sri Lanka
Red Barnet alliancen – Save the Children arbejder for at forbedre skolesituationen, opføre sikre legepladser og hjælper med at genforene børn, der er blevet væk fra sine forældre. Derudover yder Red Barnet nødhjælp i form af eksempelvis hygiejnepakker, myggenet, håndklæder, tøj, køkkengrej og lignende.

Red Barnet vil fortsat øge sin nødhjælpsindsats i Sri Lanka.

Foto: REUTERS/Stringer, courtesy www.alernet.org

 
Støt Red Barnet
Det nytter at støtte. Du kan støtte med både penge og tid, som privat og som virksomhed.
Tilmeld nyhedsbrev
Følg Red Barnets arbejde i Danmark og resten af verden.              

Red Barnet Ungdom Red Barnet     Rosenørns Allé 12     1634 København V
Tlf. 3536 5555     Fax 3539 1119      redbarnet@redbarnet.dk     
Bank: reg. 5016 kontonr. 109266-8     CVR: 6340 7216
Red Barnet alliance
Red Barnet shop
Krig og katastrofer
Danmark og Grønland
Sexmisbrug og trafficking