Til forsiden
Sitemap English website
 
  
  
 
  » Nyheder    Print

04-10-2006
Giv handlede børn en chance

Flere medier har skrevet om mindreårige udenlandske piger, der er ofre for menneskehandel og prostitution i Danmark.

Red Barnets egne erfaringer viser, at bagmændene i disse sager går fri, fordi børnene ikke tør anmelde dem. Hvis børnene giver sig til kende for myndighederne, risikerer de nemlig at blive sendt retur til det land og de forhold, de er flygtet fra i desperation. Børnene tvinges altså til at vælge imellem forholdene samt eventuelle repressalier i deres hjemland, og overgreb, vold, prostitution og bagmænd i Danmark. Børnene ser sig ofte nødsaget til at vælge det sidste. Bagmændene kan dermed tjene store penge og handle endnu flere børn til og fra Danmark.

- Som det er i dag, straffer vi i praksis børnene med det de frygter mest – nemlig hjemsendelse – hvis de har modet til at afsløre deres bagmænd. Vi må vende udviklingen på hovedet, så det er bagmændene og ikke børnene, der skal føle sig truet, udtaler Caspar Strand, programassistent i Red Barnet.

Hjælp børnene
Red Barnet mener, at Danmark bør gøre det mere attraktivt for børnene, at medvirke til at finde og dømme de bagmænd, der står bag denne menneskehandel med børn. Børnene og samfundet skal danne fælles front mod bagmændenes kyniske og ulovlige udnyttelse. For at give børnene et reelt alternativ og opnå deres afgørende hjælp til at pågribe bagmændene anbefaler Red Barnet derfor, at:

  • børn, der samarbejder i efterforskningen mod de bagmænd, der handler dem skal have ret til humanitært ophold, skolegang og social beskyttelse i Danmark. På den måde skaber vi et incitament til, at børnene anmelder de bagmænd, som sælger børn i tusindvis over hele Europa.

Red Barnet understreger dog, at opholdstilladelsen skal forstås som et tilbud. Hvis barnet gerne vil hjem og forholdene i hjemlandet er egnet til modtagelse, skal barnet selvfølgelig ikke tvinges til at blive i Danmark.

Foto: Louise Dyring Nielsen/Red Barnet


 
Støt Red Barnet
Det nytter at støtte. Du kan støtte med både penge og tid, som privat og som virksomhed.
Tilmeld nyhedsbrev
Følg Red Barnets arbejde i Danmark og resten af verden.              

Red Barnet Ungdom Red Barnet     Rosenørns Allé 12     1634 København V
Tlf. 3536 5555     Fax 3539 1119      redbarnet@redbarnet.dk     
Bank: reg. 5016 kontonr. 109266-8     CVR: 6340 7216
Red Barnet alliance
Red Barnet shop
Krig og katastrofer
Danmark og Grønland
Sexmisbrug og trafficking
Sundhed og hiv og aids
Børnearbejde