| |
Red Barnets Familieindsamling 2010 - søndag den 5. september
Vær sammen om at hjælpe Red Barnet med at samle ind, når vi afholder landsindsamling. Det tager kun et par timer at samle ind, og gennemsnitligt er der 1200 kr. i indsamlingsbøssen. Det svarer til, at Red Barnet kan sende 3 børn i skole i et år og give dem en mulighed for en bedre fremtid.

I år kalder vi indsamlingsdagen for Red Barnets Familieindsamling.
Dels fordi vores fælles indsats hjælper udsatte børn og deres familier – dels fordi du sammen med familie og venner kan være med til at gøre en forskel og samtidig have en hyggelig dag. I Sierra Leone dør hvert femte barn, før det fylder fem år. Samtidig dør hver ottende fødende kvinde af fødselskomplikationer. Det vil Red Barnet ændre på. For fælles for de dødelige sygdomme og komplikationer er, at de nemt og billigt kan forebygges og behandles, hvis man opdager dem i tide – og har udstyret til at hjælpe.
Mød nogle af de indsamlere, der sidste år fik en fed oplevelse med deres familier og venner |
| |
Pengene fra årets indsamlingen går til Red Barnets langsigtede projekter i Uganda, Etiopien og Sierra Leone. Her arbejder Red Barnet for at mindske børnedødeligheden, sende børn i skole, oplyse børn om deres rettigheder og beskytte dem imod sygdom og overgreb.
Hvad med Pakistan?
Vi må ikke glemme de stille katastrofer. Vi må ikke glemme, at der stadig er millioner af børn og familier i Afrika, som virkelig har brug for vores hjælp. Så selvom nogen foreslår, at næste måneds landsindsamling dedikeres til ofrene for oversvømmelserne i Pakistan og Indien, holder Red Barnet fast i, at pengene skal sendes til Afrika.
Desuden har Red Barnet ikke juridisk ret til at lade landsindsamlingen eller dele af den gå til Pakistan og Indien.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at Red Barnet er i fuld gang med at samle ind til ofrene for oversvømmelserne, og vi har allerede sendt knap fem millioner kroner af sted.
|