Til forsiden
Sitemap English website
 
  
  
 
  » Danmark og Grønland  » Aktiviteter og lejre  » Naturoplevelser    Print
 
 

Naturoplevelser
... giver fællesskab

Red Barnets naturvejlederprojekt skaber natur- og friluftsliv for socialt udsatte børn og unge i Danmark.  
- Når vi laver aktiviteter i naturen, handler det om at give børnene mulighed for bedre læring, give dem rekreative oplevelser, fysisk og psykisk velvære og mulighed for at etablere gode relationer. Vi laver altid aktiviteterne i samarbejde med frivillige, lærere og pædagoger. Det kan fx være træfældning, madlavning over bål eller undersøgelser af vandhullets dyr, siger Thor Hjarsen, naturvejleder, Red Barnet.

I denne artikel på Red Barnet Ungdoms hjemmeside fortæller projektleder og naturvejleder Thor Hjarsen om aktiviteterne.
 

Klik på billedet og få ideer og inspiration til aktiviteter i naturen:

Ud i naturen

Fælles oplevelser og gode relationer
- Børnene skal ikke alene lære en masse om naturen, men også bruge sig selv og hinanden. Det vil styrke dem socialt og mentalt. Alene det at komme ud og få frisk luft og bruge sin krop kan styrke børnenes selvværd, siger Thor Hjarsen, naturvejleder i Red Barnet.

Aktiviteter i naturen stimulerer børnenes indlæring, sociale relationer og øger deres selvværd. Desuden inspireres de voksne til selv at tage børnene med udenfor i naturen.

 

Et tilbud til udsatte børn
Aktiviteter gennemføres med mange forskellige samarbejdspartnere som fx Red Barnets lokalforeninger, asylcentre, specialinstitutioner for udsatte børn, sociale projekter, bosteder for børn og unge.

I alle tilfælde samarbejdes der tæt med de voksne ansatte og de frivillige om planlægning og udførelse af aktiviteterne. Det sker for eksempel ved løbende sparring og tilbud om kurser. Lærer, pædagoger og frivillige tilbydes inspirationskurser af Red Barnets naturvejleder.

Er du som frivillig på et børneprojekt, eller arbejder du på en børneinstitution eller lignende, er du velkommen til at henvende dig. Aktiviteterne udvikler vi i fællesskab. De voksne skal være indstillet på aktiv deltagelse.

Tilbudet om kurser til lærer, pædagoger og frivillige er som udgangspunkt gratis, men samarbejdspartnerne skal selv sørge for bl.a. transport, mad til børnene og evt. andre forbrugsmaterialer. Til projektet har Red Barnet indkøbt eksempelvis båludstyr, overnatningsgrej, kikkerter, naturbøger og andet udstyr, som anvendes i forbindelse med aktiviteterne.

Vil du høre nærmere om mulighederne for at samarbejde med Red Barnets naturvejleder kan du ringe 40 11 33 73 eller sende en mail til Thor Hjarsen thj@redbarnet.dk.

Frivillig i Natur og Fællesskab?
Vi har altid brug for frivillige til at hjælpe med aktiviteterne. Kunne du tænke dig at lægge frivillige timer i naturen med børn, der har behov for frisk luft, så send en ansøgning til: natur@redbarnet.dk, hvor du angiver: navn, alder, erfaring med børn, motivation for at være frivillig, hvornår og hvor meget kan du være frivillig.

Læs mere om at være frivillig i Red Barnet.

Partnerskaber og samarbejde
Natur & Fællesskab vil gerne etablere partnerskaber med vigtige aktører, der sammen med Red Barnet, bidrager til at flere udsatte børn og familier kan få positive og udviklende oplevelser med natur og friluftsliv. Red Barnet har derfor etableret partnerskaber med Skov- og Naturstyrelsen, Paul Petersens Idrætsinstitut og Skov&Landskab/Københavns Universitet, der alle kan bidrage med fx faciliteter og viden.

Donorer
Natur & Fællesskab bliver i 2010 støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond, Foreningen Roskilde Festival, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsens Grønne Partnerskaber, Socialministeriet, Bodil Pedersen Fonden og Frimodt-Heineken Fonden.

Foto: Louise Dyring og Thor Hjarsen/Red Barnet

Materialer om Red Barnets naturtilbud

 Årsberetning 2009 og strategi 2010: Naturvejldning (rapport)
Årsrapport og strategi 2009-2010. (Juli 2010, pdf-format)
DKK 0,00