Gadebørn i Danmark
Utilpassede unge hænger ud på gader og i indkøbscentre. Men de fleste finder en seng at sove i om natten. Der findes kun få hjemløse gadebørn i Danmark. I gamle dage var mange fattige børn nødt til at tigge på gaden. Men de blev tit fjernet fra gaderne og anbragt i fattighuse.

De hjælper gadebørn i Danmark
Udenlandske gadebørn i Danmark
Gadebørn i gamle dage

Gadebørn i dag
Kun få børn i Danmark sover på gaden. Men utilpassede unge hænger ud på gaden om dagen. 
Der findes børn i Danmark, som er hjemløse og sover på gaden. Men antallet er meget, meget mindre end i ulandene.
Men lige som i de fattige lande findes der flere gadebørn, som opholder sig det meste af dagen på gaden. De såkaldt utilpassede unge strejfer rundt i f.eks. indkøbscentre, på Strøget, på Københavns Hovedbanegård og på Christiania. Meget få unge i Danmark arbejder på gaden som prostituerede eller narkohandlere.

Fælles for de unge, der hænger ud på gaden om dagen er, at de sover i en seng om natten: Nogle hos deres forældre, andre på institutioner, herberg, væresteder eller hos kammerater og kunder.

Ligesom i ulandene er det oftest problemer i familien, der får børnene til at søge tilflugt på gaden. Druk, seksuelt misbrug eller vold kan være det, der får barnet til at løbe hjemmefra. Det kan også være, at børnene føler sig følelsesmæssigt svigtet af forældrene.

De fleste af de utilpassede unge har tidligere været i kontakt med de sociale myndigheder. Nogle har f.eks. været anbragt uden for hjemmet i plejefamilier eller på institutioner. Tit har de unge haft det dårligt i skolen. Nogle har aldrig lært at læse og skrive og vil få svært ved at komme ind på en uddannelse. Ofte føler de unge, at skolen opgav dem og så holdt de op med at komme der. Skoler har pligt til at fortælle de sociale myndigheder, når børn dropper ud. Men det sker, at der ikke bliver fulgt tilstrækkeligt op på sagen, og de unge forsætter med at strejfe rundt i gaderne.

Der findes organisationer og væresteder, der opsøger de unge på gaden. De har en række forskellige støttetilbud til gadebørnene. F.eks. er der grupper, som prøver at få  de unge ud af de hårde narkomiljøer på gaden, mens andre driver rådgivningssteder og klubber, tilbyder overnatning eller laver sportsaktiviteter med de unge. Læs mere under De hjælper gadebørn i Danmark.

Udenlandske gadebørn i Danmark
Bagmænd i Østeuropa sender børn under 15 år til Danmark for at tjene penge. Børnene kommer ofte fra Rumænien og andre fattige lande i øst. I Danmark bliver de tvunget til at være lommetyve på gaden.
Handel med børn – også kaldet trafficking - vokser i Europa. Problemet er især stort i Tyskland og Frankrig. Menneskehandlere i børnenes hjemlande lyver over for de  ofte fattige forældre og siger, at de kan skaffe børnene gode job i udlandet. Nogle østeuropæiske gadebørn bliver også transporteret til udlandet. De er lette ofre, fordi de voksne kriminelle, der står bag transporten, nemt kan bilde dem ind, at de få et bedre liv i det rige Vesteuropa.

Men når børnene kommer til Vesteuropa, heriblandt Danmark, venter der dem et utrygt liv som eksempelvis lomme- og butikstyve. De skal tjene penge ind til deres bagmænd.

Det er vigtigt at huske på, at børn, som er udsat for trafficking, er ofre og skal behandles derefter – ikke som kriminelle. Det er med andre ord ikke børnenes egen skyld, at de bliver udnyttet til kriminelle handlinger. Børnene er børn og har ret til beskyttelse. De skal have hjælp til at komme hjem og i gang med et godt liv med skolegang, et sikkert sted at bo og evt. psykologhjælp.

Kilde: Red Barnet.
Børn sælges til Danmark fra fattige lande for enten at deltage i kriminalitet, prostitution eller begge dele. Det viser en undersøgelse, som Red Barnet har udarbejdet. Se rapporten fra  december 2003

• Trafficking af børn til Danmark (dansk, PDF-format)

De hjælper gadebørn i Danmark
Udsatte unge i Danmark kan få hjælp fra organisationer og væresteder. 

For gadens unge fra 2400
Tilholdsstedet Sjakket er et tilbud til unge i Københavns Nordvestkvarter
Læs mere på www.sjakket.dk
Sjakket blev oprettet i 1991 som et tilholdssted for gadebørn på Nørrebro, hvor arbejdskraften var på frivillig basis. Fra 1993 til 1996 var det et forsøgsprojekt under Socialministeriet. I 1996 blev det en selvejende institution under Københavns Kommune. Desuden er der en selvstændig forening af samme navn. Den indsamlede i 1995 en million kr. og købte en gammel fabrik, hvor Sjakket i dag hører til.

Sjakkets målgruppe er på nuværende tidspunkt børn, især drenge i alderen 12 – 17 år. Det er unge som er opgivet af andre institutioner og skoler. Sjakket fungerer ikke som en ungdomsklub, men de unge bliver indskrevet til Sjakket gennem deres sagsbehandler. Der er mødepligt mellem kl. 9.00 og 16.00. Her får de udleveret deres lommepenge, kr. 100,- pr. dag.

Der er tre hovedregler, som de unge skal overholde for at måtte komme på Sjakket.
De unge må ikke stjæle fra hinanden.
De må ikke udøve vold.
De må ikke være påvirket af stoffer og/eller alkohol.
- Øvrige regler er individuelle.

Der er fem ansatte på Sjakket, hvoraf en er pædagog. De andre har forskellige relevante kvalifikationer, men fælles for dem er, at de kommer fra et miljø, som ligner de unges. Dette gør, at deres forståelse og dermed respekt for de unge er stor. Nogle af de ansatte har selv tidligere gået på Sjakket.

Sjakket ser det som deres opgave at hjælpe de unge, hvor forældrene ikke har ressourcerne. De engagerer sig 110%. De står til rådighed 24 timer i døgnet, og de unge har tlf.nr og mobilnr. på de ansatte, så de altid kan få fat i dem, hvis de har brug for hjælp.Personalet gennemfører en konsekvens-pædagogik. F.eks. havde to drenge lavet noget kriminelt og blev udelukket fra en skitur til Polen.

Sjakket har forskellige tilbud til de unge. Tilbuddene tager udgangspunkt i de unges ønsker. P.t. er der Thai-boksning, musikstudio, autoværksted, smedeværksted, textilværksted til trykning af egne T-shirts m.m.

I år 2000 startede Sjakket i samarbejde med Københavns Kommunes Ungdomsskole et skoleprojekt, hvor drengene bliver tilbudt at tage 9. - 10. klasses afgangsprøve. Derudover har Sjakket skabt et projekt, som hedder Ghetto Hero, hvor målet er at få vendt billedet af de unge udadtil, men også over for hinanden og sig selv. F.eks. at det ikke er sejt at stjæle, men at det er sejt at hjælpe hinanden

(Teksten her er fra www.sjakket.dk)

På farlig vej ind i narkomiljøet
Tjek-Punkt hjælper udsatte unge i København til at tage en anden vej videre i livet
Læs mere på www.tjek-punkt.dk 
Tjek-Punkt laver opsøgende arbejde blandt udsatte unge under 20 år i København. Hjælpen retter sig især mod unge, der har risiko for at komme dybt ind i narko-prostitutionsmiljøet. Projektets ansatte opsøger de unge på Christiania og i narko- og prostitutionsmiljøet på Vesterbro. F.eks. opholder de unge sig tit på  Københavns Hovedbanegård.

De udsatte unge kan også komme i Tjek-Punkts lokale "Butikken" på Vesterbro, som er et mødested for unge og samarbejdspartnere. Egentlig skal de unge lave en aftale på forhånd. Men det sker tit, at de dukker uanmeldt op for at få lidt at spise og drikke, låne telefonen eller blot få en uforpligtende snak. Tjek-Punkt lægger meget vægt på samtalen med de unge. Den kan være med til, at den unge tager en beslutning om at forandre sit liv. Tjek-Punkts ansatte forsøger i det hele taget at støtte de unge på alle mulige måder og tager f.eks.også sammen med de unge hen til deres sagsbehandlere.

Hos Tjek-Punkt inddrages de unge selv i alt arbejdet (telefonopringninger, skrivelser ud af huset m.v.) vedrørende deres egne forhold. Tjek-Punkts formål er at bygge bro mellem de udsatte unge og de myndigheder, der skal hjælpe de unge.

Læs mere på www.gaderummet.dk

Gaderummet er et døgnåbent sted for gadebørn og andre udstødte eller marginaliserede unge. Det er også et sted for almindelige unge, der er i knibe og nød.
Det er unge, som enten ikke har råd til at søge psykolog, eller også har dårlige erfaringer med det etablerede behandlingssystem.
Det er stedets politik, at der specielt skal være plads til unge, der ikke har andre steder at være.

Lokalerne, som Gaderummet råder over, er de to øverste etager i en baggårdsejendom med 5 etager. Der er et enkelt rådgivningslokale og derudover et stort fælleslokale, der både fungerer som opholdsstue, aktivitetsrum og kontor for forskelligt administrativt arbejde. I den ene ende er der adgang til køkken og toilet. Ovenover, på loftet, er der blevet indrettet mere eller mindre permanente sovepladser.

(Teksten her er fra www.gaderummet.dk)

Find selv mere viden om gadebørn i Danmark via Links, bøger og video

Gadebørn i gamle dage
Der har igennem de seneste 500 år været fattige børn, som tiggede på gaden. Men myndighederne har sendt børnene på institutioner for at komme problemet til livs.
I begyndelsen af 1500-tallet var der mange tiggere på gaden i Danmark. Kongen forsøgte at løse problemet ved at forbyde raske folk at tigge. Men der var fortsat mange børn og voksne, som forsøgte at overleve på gader og landeveje. Såkaldte tugthuse blev oprettet fra begyndelsen af 1600. Her skulle de fattige børn og voksne gratis arbejde for føden ved f.eks. at fremstille stof og sejldug.

Siden hen blev der oprettet særlige institutioner for børn nogle få steder. Men ofte - især ude på landet - blev børnene anbragt i fattighuse sammen med de voksne. Det var en perfekt forbryderskole for børnene, da mange af de fattige havde overlevet ved at begå kriminalitet. 
Men der var også stadigvæk mange børn, der tiggede, ikke kun i byerne. På landet sendte forældrene børnene ud at tigge, når høsten var slået fejl.

Indtil midten af 1800-tallet mente danskerne, at man altid selv var skyld i sin fattigdom. Men herefter begyndte mange at ændre deres syn på de fattige, og gadebørn blev ikke længere kun set som billig arbejdskraft. Børnene kom nu til at bo hos plejefamilier eller på særlige børnehjem, og de kom i skole som andre børn.