| |
Virksomhedsrådgivning
Red Barnet yder konkret rådgivning til danske virksomheder om, hvordan de kan håndtere børnearbejde og andre overtrædelser af børns rettigheder i tilknytning til virksomhedens sociale, miljømæssige og etiske ansvar - CSR.
Red Barnet tilbyder:
- Vejledning og råd til virksomhederne vedr.:
- Politik for børnearbejde og udformning af etiske retningslinier/Code of Conduct.
- Udarbejdelse af handlingsplan, som sikrer børnene et alternativ i form af f.eks. sikkert deltidsarbejde, skolegang og teknisk træning eller arbejde til en forælder
- Bidrag til praktiske løsninger:
- Udvikling af metoder og værktøjer i samarbejde med virksomheder; fx. i forhold til håndtering af børnearbejde i leverandørkæden
- Udvikling af undervisningsforløb for CSR-ansvarlige, indkøbere og social audit medarbejdere
- At indgå i projekter og partnerskaber om CSR og børnespørgsmål i ulande, hvor der er betydelig dansk erhvervslivsinteresse.
- Formidling af kontakt til andre CSR-aktører og interessenter i Danmark og udlandet.
Red Barnets rådgivning vedrørende børnearbejde er baseret på tillidsfuld dialog med virksomhederne med forventning og krav om stadige forbedringer af virksomhedernes indsats.
Red Barnet anbefaler virksomhederne et nuanceret syn på børnearbejde, hvor barnets tarv står i centrum for virksomhedens handlinger og engagement. Red Barnet hjælper virksomhederne med at udvikle politikker, der definerer, hvilke typer af arbejde og under hvilke klart definerede forhold, det er acceptabelt og måske ligefrem gavnligt for børn at arbejde i kombination med uddannelse eller træning
Red Barnet har rådgivet flere store danske virksomheder og organisationer om børnearbejde: LEGO Company A/S, IKEA, Toms A/S, Danfoss A/S, Skandinavisk Tobak A/S, Danisco A/S samt IFU.
Kontakt Red Barnets CSR rådgivning
Tlf. 35 36 55 55 |